Gå til sygdomsliste

5 gode overvejelser om alternativ behandling

Hvis du har kræft og ønsker at gå i gang med alternativ behandling, kan det være en god idé, at du gør dig en række overvejelser om behandlingen. Her på siden har vi samlet nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv eller en eventuel behandler.

Godt at vide om alternativ behandling

 1. Hvad er dit formål med at søge den alternative behandling?

Overvejelser over hvad du ønsker at opnå ved behandlingen eller ved at bruge et naturlægemiddel. 

2. Hvor ofte og hvor længe vil du bruge den alternative behandling?

Overvejelser over hvornår, hvordan og hvem, der skal vurdere om behandlingen virker for dig.

3. Kan der være bivirkninger ved den alternative behandling, og kan du tage den samtidig med din kræftbehandling?

Det kan være en god idé at tale med din læge om dine overvejelser om brug af alternativ behandling.

4. Hvor meget tid og hvor mange penge kan og vil du bruge på alternativ behandling?

Markedet er stort, og det kan være vanskeligt at begrænse sig – derfor kan det være en god idé at sætte sig nogle personlige delmål for behandlingen. 

5. Hvad er behandlerens faglige baggrund, og hvilke faglige erfaringer har behandleren med kræft?

Det kan være en god idé at få en samtale med den alternative behandler, uden du forpligter dig til et behandlingsforløb. Her kan du stille de spørgsmål, du ønsker svar på og vurdere, om du vil bruge behandlingen. Det er helt ok at være kritisk.

Smilende kvinde står og kigger ud af et vindue

Markedet for alternativ behandling er stort. Nogle tilbud kan være gode, mens andre ikke er velegnede til kræftpatienter.

Hvis du er uenig med din pårørende

Hvis du er tryg ved den almindelig behandling på hospitalet, kan det være svært at rumme f.eks. en partners ønsker og idéer til supplerende, alternative behandlinger.

Tal om jeres forskellige behov. Måske er din partners ønske om at afprøve alternative metoder udtryk for et behov for at handle, tro på noget og bevare håbet i en tid, hvor magtesløshed og uvished kan fylde. Læs mere:

Kræft og parforhold

Læs også:

Få viden om kosttilskud og naturlægemidler i relation til kræft, og om hvilke virkninger og bivirkninger de har:

Naturlægemidler og kosttilskud

Læs om udvalgte alternative behandlingsformer:

Behandlingsformer

Tal med en rådgiver

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til vores rådgivere på Kræftlinjen, hvis du har spørgsmål om kræft og alternativ behandling. Kræftlinjen er gratis rådgivning for alle, som er berørt af kræft. Tlf. 80 30 10 30

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud

Tal med din læge

Det er altid en god idé, at du taler med din læge, hvis du overvejer at bruge alternativ behandling.

Alternativ behandling kan påvirke den kræftbehandling, du får på hospitalet, desuden er der risiko for bivirkninger ved mange former for alternativ behandling.


Læs alt om alternativ behandling og kræft:

Alternativ behandling - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning